VILKÅR & BETINGELSER

Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse Like ANNA´s vilkår og betingelser grundigt igennem, inden du siger JA og tilmelder dig.

Det er BTX Group A/S (CVR. 34281719), Nordlundvej 1, 7330 Brande, der står bag Like ANNA´s kundeklub. Like ANNA´s kundeklub er et fællesskab, der giver dig fordele og rabatter, når du køber i Like ANNA butikkerne.

Medlemskab af Like ANNA´s kundeklub

Du kan helt gratis melde dig ind i Like ANNA´s kundeklub i alle vores butikker og på likeanna.com. Efter tilmelding får du en bekræftelsesmail, hvori du skal bekræfte, at du ønsker at være medlem. Medlemsskabet er først gældende efter bekræftelse fra bekræftelsesmailen.

Du skal have et dansk mobilnummer og en e-mailadresse og være mindst 18 år for at være med i Like ANNA´s kundeklub.

Sådan kontakter vi dig

Når du tilmelder dig Like ANNA´s kundeklub, skal du samtidig give tilladelse til, at vi må kontakte dig med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner, events mm., der passer til dig. Vi sender dig mails fra news@mail-likeanna.com. Det er mest normalt, at vi sender dig e-mails, men vi kan også sende dig sms, når vi har specielle tilbud eller lignende.

Du accepterer samtidig, at Like ANNA må benytte dit samtykke til at spørge, om du ønsker at opdatere dit samtykke til at omfatte nye tiltag eller måder at kommunikere på, eller andre ændringer af relevans for samtykket.

Håndtering af personoplysninger i Like ANNA

Det er BTX Group A/S, der er dataansvarlig efter de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Når du tilmelder dig kundeklubben, giver du os tilladelse til, at vi må behandle dine oplysninger til brug for dit medlemskab.

Vi behandler følgende oplysninger om dig:

  • De oplysninger du giver, når du tilmelder dig kundeklubben.
  • Oplysninger om dine køb i Like ANNA, hvis du opgiver dit kundenummer, når du handler.
  • Oplysninger om, hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i.
  • Svar på spørgsmål fra os
  • Cookies til tracking af adfærd og indsamling af anonymiserede informationer (læs mere nedenfor)

Vi bruger dine oplysninger til at give dig medlemsfordele.

Derudover bruger vi dine oplysninger til profilering for at få viden om dine produktpræferencer, så vi kan målrette vores kommunikation med dig – og dermed sikre, at du får relevante tilbud, der matcher dig og dine interesser.

Dine oplysninger bliver KUN brugt i markedsføringsmæssigt. Vi deler ikke oplysningerne med virksomheder eller personer uden for BTX Group A/S uden dit udtrykkelige samtykke.

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Og du kan altid bede os om at rette eller slette dine oplysninger, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante.

Hvis du melder dig ud af Like ANNA kundeklubben, vil du med det samme blive blokeret i vores system, og vil ikke længere modtage nogen kommunikation fra os. Vi stopper samtidigt med at behandle dine oplysninger i markedsføringsmæssigt øjemed. Vi sletter dog først dine oplysninger endeligt 30 dage efter du har meldt dig ud af kundeklubben, så vi f.eks. kan hjælpe dig, hvis du meldte dig ud ved en fejl.

Hvis du mener, at vi har overtrådt de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger i vores behandling af dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Borgergade 28,5, 1300 København K, tlf. 33193200 eller på dt@datatilsynet.dk.

 

Vi bruger cookies på LikeANNA.com

Når du besøger www.likeanna.com placerer vi en eller flere cookies på din computer eller mobiltelefon. En cookie er en lille tekstfil, der ikke indeholder nogen personlige oplysninger. Den bruges bare til at genkende din computer eller mobiltelefon, og sender os informationer om din aktivitet på vores hjemmeside og app.

Vi anvender også cookies placeret på din computer og mobiltelefon til at registrere dit besøg på likeanna.com, så vi bagefter ved, hvornår du besøgte vores hjemmesider, hvor længe du var der, hvilke sider du besøgte osv. Se også vores persondatapolitik

 

Generelt

BTX  Group A/S forbeholder sig ret til at ændre i fordelenes vilkår og til helt at stoppe kundeklubs programmet med 1 måneds varsel. Hvis der sker væsentlige ændringer med kundeklubben, vil BTX Group A/S orientere dig om det i en mail. BTX Group A/S betragter ændringerne som godkendt af dig, hvis du fortsætter med at bruge dit Like ANNA medlemskab efter du har modtaget mailen. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, må du melde dig ud af kundeklubben.

Ønsker du ikke længere at være medlem af Like ANNA kundeklubben, kan du melde dig ud ved at give information i din nærmeste butik. Du kan ligeledes afmelde nyhedsbreve og/eller SMS i de SMS’er og nyhedsbreve, som du modtager fra os.

Marts 2018